Blåhøjklubben
 
Klubben er for alle fra 3.klasse samt teenagere. Her kan der råhygges hver tirsdag.

Blåhøklubben er en "fritidsklub" med mange aktiviteter:
-Playstation
-computere
-wii
-bordfodbold
-pool
-brætspil
-Airhockey
-hockey
-scene til talentshows m.m.

-Udendørsaktiviteter
-rundbold
-høvdinegbold,
-fodbold
-Basket
m.m.

Hver tirsdag kl. 18:30 - 21:00 i Saloonen i kælderen i Betania Kirkecenter.
 
Info: René Schurmann 6126 7534
Ruben Axell tlf. 6165 7675

"Baren"
Her sælges slik, chokolade, is, sodavand, juice m.m. Overskuddet fra dette salg, bliver også brugt på at investere i nye aktiviteter/spil m.m. samt vedligeholdelse af det eksisterende.

Ansvar?

Klubben holder åbent fra kl. 18:30 – 21:00. Når de er i klubbens lokaler, gør vi alt for at holde børnene under opsyn. Men det er en åben klub – ofte går og kommer børnene flere gange i løbet af aftenen. Vi kan som medarbejdere ikke tage ansvar for, hvad børnene går og laver, hvis de går udenfor. Vi gør hvad vi kan, men kan ikke være alle vegne på en gang.

Hvad registrerer vi og hvorfor?

For at få tilskud, registrerer vi navn, adresse og fødselsdato på barnet. Vi vil desuden gerne have telefonnummer til en forælder/værge, så vi kan ringe, hvis der f.eks. skulle ske et uheld.

Facebook

Vi har oprettet en gruppe få facebook: "Blåhøj klubben", hvor vi vil anbefale dig (og dit barn/teenager) at blive medlem, for at følge med i, hvad der sker i klubben. Her bliver der også sendt besked ud, hvis der er ændringer i programmet, laves speciel events m.m.

Hjælper?

Alle forældre er altid velkomne til at komme i klubben og være med en aften. Skulle du have lyst til at blive hjælper i klubben, er der også plads til dette. Vi kan altid bruge en ekstra hånd


Alle klubbens medarbejdere skal udfylde en "børneattest", som sendes til politiet.

Hvad koster det?

Det koster 200 kr. pr. år at gå i Blåhøjklubben.

Hvis man af økonomiske grunde ikke kan betale, kan en af klubbens ledere kontaktes. Det kan være muligt at få kontingentet sponseret.
De 200 kr. bliver meget mere værd for klubben, da kommunen samt PBU, (der er pinsekirkernes Børne- og Ungdomsforening, som Blåhøjklubben hører under) giver tilskud pr. barn/teenager.

Kontingentet giver også adgang til de andre aktiviteter i Betanias Børne- og Ungdomsforening.
(Disse ting kan der læses mere om under

www.betania.dk)

Betaling: I vil modtage et girokort fra Betanias Børne- og Ungdomsforening med posten. Betaling skal helst ske via dette girokort, (Der kan f.eks. også betales online under www.pbuf.dk) og i "nødstilfælde" kan vi modtage kontant betaling.

Hvad bliver pengene så brugt til?

Alle ledere og hjælpere i klubben er frivillige. Men der er ofte ønske om at købe nye ting. Pengene bliver brugt på at investere i nye aktiviteter, samt der skal også løbende købes nye bordtennisbat, batterier m.m. for at holde de eksisterende aktiviteter up to date. Der købes frugt og grønt til hver klub aften. Der bliver også holdt flere events hvert år.

Spørgsmål?

Hvis du har spørgsmål om klubben (eller evt. gode idéer), er du altid velkommen til at kontakte en af lederne
René Schurmann 6126 7534 eller Ruben Axell på 6165 7675.
Blåhøjklubben, Blåhøj Stationsvej 27, Blåhøj, 7330 Brande.

BLÅHØJKLUBBENS REGLER

- respektere ledernes henvisninger

- kun ledere må være i baren

- ingen tiggeri om lån af penge eller gratis slik

- moppe eller true andre må ikke finde sted

- toiletterne skal holdes rene, og er ikke en legeplads

- det er ikke tilladt at gå op af trapperne til kirken

- ryd op efter dig selv. Alt affald skal i skraldespandene.
Sodavandsflasker skal retur i kasserne.

- snak pænt til hinanden / ingen bande ord

- alle skal have lov til at være med i aktiviteterne

- tingene i Klubben skal behandles ordentligt!
f.eks. sid ikke på bordtennis- og poolbordet.

- sodavand og andre købte ting i baren må ikke medbringes udenfor

- brug sikkerhedsvest udendørs

DETTE MÅ IKKE MEDBRINGES:

- alkohol, cigaretter og stoffer

- knive eller andre former for våben

Overtrædelse af reglerne kan medføre karantæne fra klubben!