ROYAL RANGERS
 
Hver torsdag kl. 19.00 i Betania KirkeCenters kælder.

 
Hej, jeg hedder Ruben Axell.
 
Jeg er leder for Royal Rangers spejderne i Blåhøj.
Nu vil jeg fortælle lidt om, hvad vi laver om torsdagen:
”Royal” betyder ”kongelig” - ”Rangers” betyder ”forvaltere”. Det peger hen på tilhørsforholdet på Jesus, som er kongen, og det ansvar han har betroet os i vort eget og andres liv samt naturen og miljøet omkring os.
I 1962 startede Royal Rangers i USA, og I Blåhøj startede vi først i 1996. Der kommer mellem 30 og 40 børn til Royal Rangers hos os.
 
Her har vi opdelt børnene i forskellige aldersgrupper fra 0. klasse og opefter
Nogle af de ting børnene lærer er førstehjælp, hvordan man færdes i skovene, hvilke ting man må røre ved, binde knob, tænde bål, sikkerhedsregler med brug af kniv, hvorfor man skal hjælpe andre mennesker og hjælpe til derhjemme og meget mere.
 
Vi arrangerer mindst en weekendlejr hvert år. Derudover er der hvert 2. år POWWOW i Danmark, hvor alle lokale danske Royal Rangers grupper samles.
 
Der arrangeres også en stor europæisk lejr EUROCAMP, hvor alle Royal Rangers grupper i hele Europa bliver indbudt til at være med. 

Der er mulighed for at købe en uniform. Den er rigtig flot og khakifarvet, med rødt halstørklæde samt en sort baret.
 
Vi har vores egne lokaler i Betania til Royal Rangers, vi har indrettet med arbejdsbænke, værktøj m.m.
 
Royal Rangers har et specielt motto: ”Den gyldne regel”
”Alt hvad jeg ønsker at mennesker skal gøre for mig, vil jeg gøre for dem.”
Det står i Matthæus evangeliet kap. 7, vers 12.
 
Hvis du har nogle spørgsmål, er du velkommen til at kontakte mig på tlf. 61 65 76 75