HISTORIEN BAG BETANIA KIRKECENTER
 
Her i Blåhøj startede det hele i 1920'erne. Der er især tre navne, som kan nævnes i forbindelse med Betania Kirkecenters oprettelse i Blåhøj. Det er Henrik Lambæk, Lenus Madsen og Johannes Jakobsen. Henrik Lambæk havde købt en gård i Blåhøj og igennem det vidnesbyrd, som postbudet var - han var en livlig kristen -, blev Lambæks aktive kristne. De første møder blev holdt i 1927, og det var enten hos Lambæks, Madsens eller Jakobsens. Ofte blev der holdt møder flere dage i træk.
 
Se billeder fra historien - klik her
Vigtige årstal for Betania:  
 
1933 Betaniamenigheden stiftes (Ca. 30 medlemmer) Gudstjenesterne foregik i en stue, hos en aflederne i kirken.
 
1944 Hus på Blåhøj Stationsvej købes for 15.000 kr. (I dag Blåhøj Stationsvej 31). Der indrettes en lille sal med plads til 50-60 mennesker.
 
1945 kom Kristine og Charles Marker som det første heltidsansatte par. (Deres løn var 46 kr. om måneden)
 
1949 Elna og Steffen Lohse ansat som forstanderpar
 
1952 solgte man det første hus og købte grunden til det nuværende Betania Kirkecenter.
 
1953 Menighedslokale med plads til 125 mennesker og forstanderbolig stod færdig bygget. Pris: 50.000 kr.
 
1954 Ordmar Byberg fra Norge virker i ca. ½ års tid som forstander.
 
1955 Nancy og Jørgen Jørgensen ansat som forstanderpar.
 
1957 Herluf Ipsen indsat som forstander.
 
1958 Betania Menigheden fejrer 25 års jubilæum.
 
1961 Ursula og Flemming Rasmussen ansat som forstanderpar.
 
1963 Nina og Hans Christian Neerskov ansat som forstanderpar.
 
1967 Valborg og Marius Andersen ansat i få måneder som forstanderpar.
 
1967 – 1970 Var der ingen egentlig forstander i Betania Menigheden.
 
1970 Ingrid og Günther Dörner fra Tyskland ansat som forstanderpar.
1970 Udvidelse af kirkens lokaler så de kunne rumme 200 mennesker. Desuden blev der bygget en lille sal til søndagsskole, køkken og mødrerum.
 
1975 Anne-Lise og Peter Madsen (Nu Løbner-Madsen) ansat som forstanderpar.
 
1976 Igen udbygning af Betania Menighedens mødelokaler..

1978 Betanias Ydremission starter
 
1980 Dorith og Ove Petersen indsat som hjælpeforstanderpar. (Menigheden voksede eksplosivt, så det var nødvendigt med to forstanderpar)
 
1981 Der er så mange mennesker til møderne i Betania, at lokalerne er ved at sprænges. Det besluttes at købe 3 nabohuse, hvoraf det ene rives ned, for at gøre plads til en ny mødesal.
 
1982 Den nye sal på 540 m2 tages i brug. Der kan nu være ca. 400 mennesker til gudstjensterne i kirken. Under den nye sal, er der bygget fuld kælder med plads til ungdoms/teen lokaler, spejderlokaler, toiletter m.m. Den nye sal er bygget i tilknytning til den gamle sal.
 
1983 Betania Menigheden fejrer 50 års jubilæum. Anne-Lise og Peter Madsen rejser, Ove Pedersen bliver forstander alene.
 
1985 Dorith og Ove Petersen får hjælp af Dorrit og Torben Madsen som indsættes som medforstanderpar. 
 
1988 Dorrit og Torben Madsen stopper som medforstanderpar og rejser til Afrika som missionærer.
 
1989 Ove Pedersen får hjælp af Steen R. Nielsen som indsættes som medforstander.
 
1990 Steen R. Nielsen stopper, og Jørn Hyldgård indsættes som forstander sammen med Ove Pedersen.
 
 1991 Ove Pedersen stopper og Jørn Hyldgård fortsætter alene.
 
1992 Betty og Bent Ole Sørensen indsættes som medforstanderpar.
 
1992 Menigheden deles i to. Betty og Bent Ole Sørensen fortsætter som forstanderpar i Betania, og den anden halvdel danner menigheden ”Troens Ord” i Brande.
 
1995 Eni og Sven-Axel Conrad ansættes som forstanderpar.
 
1998 Lene og Jürgen Galonska ansættes som forstanderpar.
 
1999 Anette og Morten Patrzalek ansættes som medforstanderpar.
Betaniamenigheden ændrer navnet til det mere moderne ”Betania KirkeCenter”.
 
2000 blev den gamle forstanderbolig ombygget til Børnekirke.
 
2002/2003 blev det meste af kirken renoveret. Bl.a. salen, cafeen, kælderen og forhallen.
 
2003 IAS ”International Aid Services” (Frikirkenets hjælpsorganisation) får kontorfaciliteter i Betania Kirkecenter.

2008 Lene og Jürgen Galonska stopper som forstanderpar pr. 1. september. Jürgen bliver præst i Århus Pinsekirke.

2009 Morten og Anette indsættes som præstepar
2013 Bent Ole og Betty Sørensen indsættes som medpræstepar
2013 Ny kontorbygning på ca. 350 m2 indvies ved kirkens 80 års jubilæum
 
I årenes løb har Betania også været involveret i Pinsekirken i Grindsted, der i dag hører under UNIC i Skjern. Også ”Zion” i Ølgod, der i dag er en selvstændig frikirke har været en del af Betania. I Give var der i en årrække også en pinsekirke ”Oasen” under Betania, men i dag er alt aktivitet nedlagt. Også i Brande på den nu nedlagte Bibelskole blev holdt Betania møder i en periode. Billund Frikirke ophørte i 2003 og er i dag en del af Betania Kirkecenter.
 
Medlemsstatistik:
1933   30 medlemmer (ca.)
1949   57 medlemmer
1981 211 medlemmer
1992 400 medlemmer (ca.)
1993 150 medlemmer (ca.)
2014 230 Medlemmer

Det store fald i medlemsantallet i 1992 skyldes at menigheden blev delt i to. Den ene halvdel startede Frikirken Troens Ord i Brande.