|
Status på uddeling af majs i det tørke ramte Tanzania
Med denne hilsen, vil vi endnu engang gerne sige tusind tak til alle dem, der har givet et bidrag til sult hjælp i Tanzania. For pengene, som vi har modtaget er vi allerede begyndt at købe majs.
Vi er dybt taknemmelig til Herren for det store mirakel, som vi har fået lov
til at opleve, når det gælder indsamlingen til køb af mad.
Vi har grædt mange glædes tårer over at opleve Guds godhed imod os, så vi
kan få lov til at være med til at hjælpe disse stakkels afrikanere som
ingenting har at spise.
Vi har på nuværende tidspunkt delt majs ud for de første 40.000 kr.
I sidste uge købte vi igen 10 tons majs,(for 20.000kr.), 100 sækker og lagde
i en container, da priserne stiger for hver uge, hvilket vi synes er meget
uretfærdigt overfor de stakkels afrikaner som er ved at dø af sult.
I går var vi igen ude for at dele majs ud. Sikke en jubel og glæde det
skaber hos dem, der får en portion majs med hjem.
Hjælpen betyder, at de indfødte ikke føler sig svigtet, men oplever at
Herren har omsorg for alle sine børn.
Bibelen siger, du må ikke bekymre dig for dagen i morgen, hvad du skal spise
eller hvad du skal klæde dig i osv. for hver dag har nok i sin plage. Dette
er noget vi som europæere godt kunne lære noget af fra afrikanerne. De er så
taknemmelige for at de kan blive mætte og ligger morgen dagen i Guds hånd.
På grund af tørken har de simpelthen ingen mulighed for at avle noget mad
selv, hvilket gør det svært for dem at overleve.
Jeg vil sende en mail senere med oplysninger om forholdene mht.
vandforsyningen i området.
Endnu engang tusind tak for hjælpen til køb af majs. Tak er kun et fattigt
ord, men vi beder om at Herren selv vil velsigne enhver der er med til at
ofre.
Kærlig hilsen fra
Tabitha.
Vil du læse mere om tørken, og se hvordan du kan være med til at hjælpe - klik her
tilbage |